Designet til løbende at give dig et visuelt overblik over systemets status.

DesignArkitekturAdministrationSupport

Du kan se, hvordan det går med dine Xserve-systemer blot ved at kigge på dem. Det skyldes, at Xserve konstant giver dig et visuelt overblik vha. grønne, gule og røde lamper, der indikerer systemstatus.

Udgiftsbesparelser
Dette er blot et enkelt eksempel på, hvordan Apples lidenskab for at bryde grænserne for det designmæssigt mulige medfører betydelige fordele på din arbejdsplads. Denne indstilling betaler sig virkelig, når det drejer sig om forholdet mellem størrelse og kapacitet for selve Xserve-formfaktoren, hvilket resulterer i kæmpestore udgiftsbesparelser.

Hvad enten data opbevares i San Francisco eller Singapore, London eller Lissabon, Tokyo eller Toronto betyder det til syvende og sidst, at udgifter til domiciler æder en stor del af IT-budgetter. Når man tænker på prisen pr. kontorkvadratmeter i storbyområder, handler det først og fremmest om at økonomisere med pladsen. Det er derfor, at intelligent industrielt design har været så vigtig for Apples rack-optimerede serverstrategi. Her har det overordnede mål været at få mest mulig beregningskraft til at fylde mindst muligt.

Det rack-optimerede 1U-kabinet på 48,3 cm er kun 4 cm højt. Det indeholder 630 gigaflop beregningskraft og mere end 20 terabyte intern diskplads i et almindeligt 42U-rack.

Rack fyldt op med servere Hvordan Xserve presser tingene sammen
Tilfældigvis har Apples design- og udviklingshold temmelig megen erfaring med lige netop det. Efter at have chokeret markedet og gjort al skepsis til skamme ved at klemme en supercomputer ind i en 2,54 cm tyk bærbar computer tog de med kyshånd imod den svære nye udfordring, kunder som du selv stillede dem over for: Design en 1U rack-optimeret server, hvoraf der kan stables 42 oven på hinanden i et 2,45 meter højt rack. Xserve er resultatet.

Den første 1U rack-optimerede server udviklet af Apple
Til at begynde med udviklede Apples designere en base, der understøtter mere end dobbelt så megen lagringsplads som den nærmeste konkurrent: 480 GB til Apple mod 219 GB til andre producenter. Dermed kan Xserve-systemer stables direkte fra kassen og over i et standard 42U-rack, der kan rumme 20 svimlende terabyte data. Det betyder, at alt afhængig af, hvor dit datacenter befinder sig, kan dine Xserve-systemer tjene sig selv ind pga. af de udgifter, du ellers ville have haft til kontorplads. Denne intelligente holdning til industrielt design kommer til udtryk i alle aspekter af Xserve, fra let adgang og vedligeholdelse til smertefri installering.

Standard 24U-rack Passer til de eksisterende forhold:
Xserve passer til alle de almindelige rack, så du kan bruge det, du allerede har, eller købe nogle nye, der opfylder dine særlige behov. Du behøver ikke at investere i et særligt “Apple-rack”.

Xserve understøtter rack, der lever op til ANSI-,EIA- og EIA-310-D-standarderne, IEC 297 og DIN 41494. Du kan installere serveren i mange forskellige typer rack, inklusive: Åbent rack med fire ben (48,3 cm bredt og 73,7 - 91,5 cm dybt), firbenet kabinet med indbygget rack (48,3 cm bredt og 73,7 - 91,5 cm dybt) og tobenet telco-rack (48,3 cm bredt).

Let at montere
Du finder den nødvendige hardware i kassen, helt ned til den mindste møtrik. Det vil også sige rack-skinner med glidere, monteringsaggregat til rack med fire ben, telco-rack med midterben og komplet opstillingsvejledning. Hvis du skal udskifte en serverkomponent, er det ikke noget problem. Hver serverenhed glider ud af racket som en skuffe, og ledningerne glider med systemet via ledningsholderen. Xserve er designet til øjeblikkelig adgang til diske, PCI-kort og ventilatorer - du behøver ikke engang at åbne værktøjskassen. Faktisk er det eneste værktøj, der ikke følger med i Xserve-kassen (og som du skal bruge til at montere dine servere i et rack), en mellemstor stjerneskruetrækker.

-- Lås og låsestatuslampe: Låsen sikrer kabinettet og diskene i serveren (og når den er i brug, forhindrer den også, at porte og CD-drev bliver brugt). Den kan låses og låses op med den Allen-nøgle, der følger med serveren. Desuden kan dine værktøjer til ekstern overvågning fortælle dig, hvorvidt en server er blevet låst op.

-- Lys over land: Fire drevholdere understøtter Ultra ATA/100-harddiske på op til 480 GB (med Apples diskmoduler kan du tilføje lagringsenheder, uden at serveren går ned). Lysdioder holder dig løbende informeret om harddiskstatus og -aktivitet: Den øverste grønne lysdiode viser harddiskstatus, og den blinkende blå diode længere nede fortæller dig, at disken er tilsluttet og tændt.

-- Statusrække: To rækker med hver otte lamper informerer dig om systemets aktiviteter. På en server med en processor fungerer rækkerne af lamper for systemaktivitet synkront. På en server med to processorer fungerer lamperækkerne uafhængigt af hinanden, så de kan vise aktiviteten i hver processor.

4 Få greb om tingene: Hvis du vil tage et modul ud, skal du trykke på håndtaget foran på disken. Ved et fast tryk smutter håndtaget på harddisken ud, så du kan trække en disk ud og udskifte den med en anden.

5 24x CD-ROM-drev: Du kan bruge dette optiske CD-ROM-drev til at tilføje eller geninstallere software. Når serveren er tændt, kan du åbne drevets bakke ved at trykke på knappen Åbn.

6 Lad værktøjskassen blive hjemme: Du behøver ikke at bruge værktøj for at udskifte hardwarekomponenter: Systemkabinettet kører på skinner, så du kan trække kassen og komponenterne fremad ved at trække serveren så langt ud af racket, som den kan komme (indmaden kommer til syne, mens det øverste af kabinettet forbliver på plads). Du finder møtrikker til montering foran og møtrikker til fastgørelse af PCI-kortene bagpå kabinettet.

7 Overvågning: En række indbyggede sensorer opdager og rapporterer om de vigtigste funktioner som f.eks. strømforsyning, temperatur og status for adskillige nøglekomponenter. Du kan overvåge serverdriften vha. lamperne på enheden eller vha. de medfølgende værktøjer til ekstern overvågning.

8 Installer et PCI-kort: Serveren har tre udvidelsespladser til PCI-kort. På nogle modeller kan den plads, der er beregnet til et PCI-kort på 17,75 cm, også bruges til et AGP 4X-kort.

Al hardware til rack-montering følger med
Alt, hvad du behøver for at kunne installere optimalt, ligger i kassen, helt ned til den mindste møtrik.

Orden i ledningerne
Vha. ledningsholderen kan du åbne serveren uden at skulle trække stik ud, og den sørger for, at ledningerne bliver sammen med systemet, når du trækker det ud af racket.


. . .
-
 Xserver
a

-
Maj
2002