Apple Cinema Displays

Nyd udsigten til mere end fire millioner punkter på den første flade 30" skærm med høj opløsning, der er udviklet til personlige computere. Apple Cinema Display-modellerne er udført med en elegant ramme af anodiseret aluminium, så de passer til Power Mac G5 og PowerBook G4, og der findes også pc-kompatible 20" og 23" modeller. De fantastiske modeller starter ved 11.990 kr.

Se skoven og træerne

Det 77% større billedområde på 30" Cinema HD Display giver dig al den plads, du skal bruge for at se hele din kreation, og samtidig får du en opløsning, der sikrer, at du kan redigere direkte på skærmen. Så du kan faktisk vise to hele sider på skærmen og redigere tekst uden at skulle knibe øjnene sammen. Eller du kan arbejde med et Photoshop-dokument med plads til mere end 30 lag i en palet. Få plads til hele tidslinjen med betjeningspanelet til lyd i Final Cut Pro HD . Vis fantastiske 126 Logic-mikserknapper samtidig. Eller se på fire forskellige visualiseringer af molekyler med subatomiare detaljer. Du kan føje denne kolossalt avancerede nye skærm til din veludstyrede Power Mac G5 for kun 29.990 kr.

Cinema Display HD PowerMac G5
20 23 30

Udvid synsfeltet

Det brede skærmdesign på Apple Cinema Display -modellerne byder på et naturligt format, så du kan se dokumenter på samme måde, som hjernen behandler dem - større i bredden end i højden. Det er derfor, skærmene giver det bedste overblik over dit arbejde. Det er sund fornuft at kunne vise en webside og tilhørende kode vandret ved siden af hinanden samt lange videotidslinjer i bredt format. Og 23" Cinema HD Display til 18.490 kr sikrer den præcise opløsning til fremvisning af HD-materiale i bredformat. Apples ingeniører synes, at en opløsning på 100 punkter pr. tomme er ideelt til billeder, fordi du nemt kan arbejde med avancerede typografiske effekter eller sende og modtage e-post. Denne omhyggelige fokusering på detaljer giver branchen et løft og sikrer dig den bedste LCD- teknologi , der findes.

Bezel

Nyd en eller to kunstfærdige skærme

Alle skærmene passer til de skulpturelle Power Mac G5- og PowerBook-kabinetter i aluminium. Det stærke anodiserede aluminium sikrer også en usædvanlig smal kant, så du uden problemer kan bruge flere skærme sammen. Cinema Display-skærmen svæver over skrivebordet på en buet fod, og du skal næsten ikke bruge nogen kræfter til justering af vinklen fra -5° til 25°, fordi kabinettet er det letteste på en Apple-skærm nogensinde, og det gælder alle modellerne. Og den umådeligt smukke, rene og skære aluminium føles bare så meget bedre.

DVI-port

Tilslutning via digital DVI

Giv din PowerBook G4 en ekstra skærm, når du ikke er på farten. Nu kan du slutte 23" Apple Cinema HD Display og 20" Apple Cinema Display direkte til en PowerBook G4 via en DVI-port. Denne DVI-forbindelse fjerner også de forhindringer, der hidtil har været ved tilslutning af en Apple-skærm til en pc. Hvis dit grafikkort understøtter DVI med DDC-teknologi til fremvisning på en bred skærm, burde du kunne bruge disse to skærme med en pc.

USB- + FireWire-porte

Eksterne enheder på skrivebordet

Alle skærme inkluderer et FireWire 400-samlingspunkt og et USB 2.0-samlingspunkt, begge med to porte. Dermed kan du tilslutte en printer eller scanner eller et digitalt kamera eller videokamera. FireWire-porten er praktisk til tilslutning af et iSight-kamra til videochat, smukt præsenteret på din Apple-skærm, eller til tilslutnig af en iPod-dock. Du får også det bedste ud af alle de nyeste USB 2.0-enheder, uanset om du bruger din skærm med en Mac eller en pc.

 
Gray line