Uanset hvordan du bruger iBook G4 - til at surfe på Internet, spille Nanosaur 2, sende og modtage e-post, gennemse dit voksende iPhoto-bibliotek eller redigere film, mens du er på farten - vil du nyde, hvor hurtigt den arbejder og reagerer takket være den processor, som også bruges i Apples lynhurtige PowerBook.
PowerPC G4 med Velocity Engine
G4-processoren sikrer uovertruffen beregningskraft, hvad enten du importerer dine yndlings-cd'er som MP3-arkiver, skaber musik i GarageBand, bruger forskellige overgange og effekter i iMovie eller blot kæmper mod dine venner i de nyeste versioner af Halo, Unreal Tournament eller Quake. De bruger alle sammen Velocity Engine, som sikrer en fantastisk ydeevne.
PowerPC G4 og Mac OS X Panther
Derudover arbejder PowerPC G4-processoren og Mac OS X sammen om at sikre dig den optimale ydeevne. Mac OS X arbejder med "preemptive multitasking", som sikrer, at der tildeles processorkraft til de handlinger, der skal bruge det, og hukommelsesbeskyttelsen sørger for, at du kan fortsætte med at arbejde, selvom et program skulle gå ned. Quartz Extreme udnytter grafikprocessoren i iBook G4 optimalt til hurtig opdatering af skærmen, hvorved der frigøres beregningskraft til PowerPC G4-processoren, så du kan arbejde hurtigere.
Nemmere og hurtigere redigering
Vil du se PowerPC G4-processoren i aktion? Den nyeste version af iMovie (som selvfølgelig ligger i mappen Programmer sammen med de andre programmer i iLife ’04-pakken: iTunes, iPhoto, GarageBand og iDVD) giver dig mulighed for at vælge flere klip på tidslinjen og bruge overgange - f.eks. krydsopløsning - til alle klippene samtidig. PowerPC G4-processoren er mere end klar til den udfordring.
Og her er en anden udfordring, som er perfekt til iBook G4. Når du har redigeret en håndfuld film, er du klar til at fremstille dvd'er med dine samlede værker. Køb en 14" iBook G4 med SuperDrive, så du kan brænde dvd'er, uanset hvor du befinder dig - i haven, på en café eller i en flyvemaskine i 10.000 meters højde. Det er lige netop den type beregningskrævende opgaver, som vi har designet PowerPC G4-processoren til. MPEG-2-kodningen i iDVD og Mac OS X-arkitekturen sikrer sammen med G4-processoren hurtig kodning af dvd-projekter. Og nu skal du bare høre noget, som du sikkert ikke vidste. Hvis du bestiller en iBook G4 med et kombineret drev, kan du også oprette dvd-projekter, mens du er på farten. Du skal blot bruge den nye kommando Gem som arkiv i iDVD.