Den nye iMac G5 er mere strømlinet end selv den forrige version - tyndere langs kanterne og meget lettere. Selvom den skjuler en lang række funktioner, som forbedrer dit digitale liv, er den nye iMac G5 en computer, som du ikke har lyst til at skjule i hjemmet. Den er ganske enkelt fantastisk - også når du ikke bruger den.
Der er plads til det hele
iSight-kameraet er indbygget i skærmen på iMac og er klar til brug, når du vil tage et billede eller videochatte med dine venner i hele verden. Den enkle Apple Remote med seks knapper giver dig fuld kontrol over din musik, dine film og dine fotografier overalt i rummet - og den kan nemt anbringes (vha. en magnet) på siden af iMac, når du ikke bruger den. Et stort udvalg af porte på bagsiden gør det nemt at tilslutte din iPod eller en hvilken som helst anden digital enhed. Selvom det er svært at tro, indeholder iMacs tynde kabinet alt fra strømforsyningen (der er ingen grim kasse, som du skal forsøge at skjule) til et par kvalitetshøjttalere, som sikrer smuk stereolyd. Kampen mod roderiet på skrivebordet er forbi - og du vandt.
Designet til optimal ydeevne
iMac G5 er nok let, men den er ikke en letvægter, når det gælder ydeevnen. Med en 1,9 eller 2,1 GHz G5-processor, 633 eller 700 MHz frontside-bus, 512 MB (du kan installere op til 2,5 GB) DDR2 SDRAM ved 533 MHz og et PCI-E ATI Radeon X600 Pro- eller XT-grafikkort med 128 MB grafikhukommelse har den masser af hestekræfter til at tilfredsstille alle krav til dit digitale liv. Nyd din musik, optag en sang, rediger en film, rediger fotografier, afhold videokonferencer med dine venner, spil krævende spil - og nyd den fremragende ydeevne.
Kraften i hænderne
Nu da Mighty Mouse som standard følger med alle modeller, kan du mærke iMac-kræfterne helt ud i fingerspidserne. Du får en mus med fire knapper, som kan programmeres, med et bemærkelsesværdigt enkelt design - samt kraften fra den enestående rulleknap. Rul op, rul ned, rul diagonalt i et dokument uden at løfte en finger. Se alle de åbne vinduer med et enkelt klem. Eller tildel knapperne andre funktioner, som du selv definerer. Dine fingerspidser har aldrig haft det så nemt.