Der er stor. Der er smuk. Og der er betagende.
Billedet begynder med de nye skærme med høj opløsning på 15" og 17" PowerBook-modellerne, hvor du får et bredt lærred at arbejde på. Billedet udvides, når du slutter din PowerBook til en flad skærm som den imponerende Apple Cinema Display.(1) Og da alle modeller er udstyret med en indbygget DVI-port, kan det ikke være nemmere at tilslutte en af disse enorme skærme(2)
Forestil dig, hvor meget mere du kan se
Med flere millioner ekstra punkter på skærmen kan du sprede dine værktøjer og paletter på et større område. Nyd en dvd-film i al dens pragt. Hold øje med alle dele af dit arbejde. Skærmen med en opløsning på 1680 x 1050 på den nye 17" PowerBook har over 1,7 millioner punkter - 36% mere plads og 46% større lysstyrke en den forrige generation - så du får et strålende arbejdsområde, der kan konkurrere med mange skrivebordsskærme. Med en skærm med 1,3 millioner punkter og en opløsning på 1440 x 960 klarer den nye 15" PowerBook sig også pænt, idet den har 26% flere punkter end sin forgænger.
På afstand og i bredden
Både 15" og 17" modellerne har en synsvinkel på 130 grader vandret og 100 grader lodret. Derfor kan du se skærmbilledet tydeligt - med et minimum af farveafvigelse - både fra siderne og oppefra. Og den superbærbare 12" PowerBook fortjener sit eget bifald: Dens knivskarpe og tydelige XGA-skærm sikrer en fantastisk gengivelse af detaljer samt levende og naturtro farvegengivelse.
Den ultimative skærmoplevelse
128 MB grafikhukommelse med dual-link DVI-funktionalitet er standardudstyr på 15" og 17" PowerBook og sikrer understøttelse af den kæmpestore 30" Apple Cinema HD Display. Med et Mini-DVI til DVI-mellemstik kan selv den kompakte 12" PowerBook sluttes til en 20" eller 23" Cinema Display.
Der er endnu flere valgmuligheder med hensyn til skærme, da alle PowerBook G4-modeller understøtter fem forskellige metoder til skærmtilslutning: DVI, ADC, VGA, composite og S-video. Takket være understøttelsen af composite og S-video kan du også vise multimedieprojekter på en stor fjernsynsskærm. Alle PowerBook-modeller understøtter tre skærmfunktioner: Udvidet skrivebord, spejling og brug med skærmen slået ned.
Grafikydeevne
Den smukke grafik på PowerBook G4 skyldes en kombination af flere faktorer: Kraftfulde grafikprocessorer, Mac OS X, OpenGL, fantastiske skærme og den måde, det hele arbejder sammen på og sikrer iøjnefaldende effekter med millioner af farver.
Uanset hvilken PowerBook du vælger, kan du være sikker på, at den leveres med en turboladet grafikprocessor. 12" PowerBook leveres med NVIDIA GeForce FX Go5200 med 64 MB DDR SDRAM, som sparker 2D- og 3D-ydeevnen op i højeste gear.
15" og 17" PowerBook G4-modellerne leveres som standard med ATI Mobility Radeon 9700, der har 128 MB DDR SDRAM, dual-link DVI-understøttelse og avancerede funktioner - som f.eks. programmerbar skyggelægning til punkter og kurver, der forbedrer den visuelle oplevelse i alle programmer.
- 30" Apple Cinema HD Display er kun kompatibel med 15" og 17" PowerBook G4.
- 12"-modellen kræver også inkluderet Mini-DVI til DVI-mellemstik.