App Store har det bedste udvalg af mobile apps – fra Apple og andre udviklere. Og de er alle sammen designet specielt til iPhone. Jo flere apps du henter, desto tydeligere bliver det, at iPhone kan bruges til næsten hvad som helst.
Nu kan du nemt finde apps, der er relevante for netop det sted, du befinder dig. Og når det drejer sig om at holde dine apps up to date, klarer App Store det for dig – helt automatisk.
Uanset hvor du er – f.eks. på Louvre – kan du trykke på 'I nærheden'. Så får du en liste over apps, som kan være nyttige for dig. Det kan være museets egen app, rejsebøger m.m.
Det har altid været nemt og gratis at opdatere via App Store. Og nu hentes opdateringer automatisk i baggrunden. Så du har altid de nyeste versioner af alle dine apps.
Nu kan du købe apps ved bare at sætte en finger på din iPhone. Lad os sige, at der er en app, du vil hente. Med Touch ID skal du blot røre ved fingeraftrykssensoren på knappen Hjem – App Store genkender dig med det samme og godkender transaktionen. Du behøver ikke at skrive dit Apple-id eller huske din adgangskode. Det har aldrig været nemmere at få apps på din iPhone.
Det er sjovt at købe ind i App Store, fordi det er nemt at finde de apps, du vil have – og at opdage nye apps, som du ikke vidste, at du ville have. Gennemse efter kategori. Eller køb ind fra samlinger af apps og spil, der er udvalgt af eksperter. Apple gennemgår alt i App Store for at beskytte dig mod malware, så du køber og henter apps fra en godkendt kilde.
Apps i App Store er designet til at udnytte de avancerede teknologier i iPhone fuldt ud – f.eks. A7-processoren, Retina-skærmen, gyroskopet og accelerometeret.
Find nye apps ved at gennemse kategorier som f.eks. Erhverv, Sociale netværk og Produktivitet. I en kategori – f.eks. Produktivitet – kan du se sektioner som Nye og Populære. Så det er nemt at finde apps, som du kan nyde.
App Store har over 900.000 apps. Og der kommer hele tiden flere til.* Mange af dem vises i App Store, før de kan fås andre steder. Og du køber og henter fra én godkendt udbyder – ikke flere udbydere.
Følg med i nyhederne. Følg med i dine pengesager. Eller planlæg din drømmeferie. Uanset hvad du vil bruge din iPhone til, er der næsten altid en app, der kan hjælpe dig med det.
iPhone er klar til arbejde. Med disse erhvervs-apps kan du administrere projekter, følge med i aktiekurser, finansnyheder og meget mere.
Få hjælp til dine studier med intelligente uddannelses-apps som King of Maths og NatureTap.
Læn dig tilbage, og nyd showet. Eller find utallige andre måder at underholde dig selv på. Disse apps giver timevis af underholdning.
Gør hver aften til en familieaften med interaktive apps, der er sjove for alle i huset.
Lav budgetter, betal regninger m.m. med økonomi-apps, der tager højde for alt.
Sulten? Tørstig? Begge dele? Find nye opskrifter, drinks og hemmelighederne bag et godt måltid.
iPhone er ikke bare en god telefon, men også en fantastisk mobil spillekonsol. Prøv alt fra skydespil til strategispil.
Når du har brug for lidt motivation, kan du lade apps som Nike+ FuelBand, Couch-to-5K m.fl. hjælpe dig med at tabe nogle kilo og tone musklerne.
Find den perfekte opskrift til en fredag aften. Eller se, hvordan vejrforholdene er til surfing på lørdag. Ligegyldigt hvad du brænder for, er der en app til dig.
Find ny musik, eller lav din egen. Brug apps som Figure, Shazam og djay 2 til iPhone.
Følg med i de seneste nyheder, eller tjek vejret med apps som NPR News, Flipboard m.fl.
Tag et billede. Optag video. Vis det til andre. Del det. Med foto- og video-apps er du altid klar til at fange øjeblikket. På et øjeblik.
Dine hænder får travlt med disse produktivitets-apps, der kan hjælpe dig med at organisere og udføre opgaver.
Ligegyldigt hvilken sportsgren du dyrker, findes der en app eller to, der kan lære dig mere om din sport og hjælpe dig til at forbedre dine resultater.
Du kommer vidt omkring. Eller måske vil du bare gerne. Lad iPhone og disse fantastiske rejse-apps hjælpe dig med at komme af sted.