iMac
You'll love the sound of this

Tech SpecsGraphicsSoundDesktop MoviesSoftwareWireless

iMac, iMac DV, iMac DV+ og iMac DV Special Edition leveres som standard med lydsystemet Harman Kardon Odyssey.

Du finder normalt Harman Kardons professionelle lydsystemer i biografer, på spillesteder og i musikstudier, og Harman Kardons lydkomponenter af den højeste kvalitet pynter på interiøret i kvalitetsbiler som Mercedes-Benz og Range Rover. Harman Kardon designer og fremstiller lydsystemer, som passer til interiøret i verdens bedste biler - lige fra højttalere og forstærkere til CD-afspillere og radioer. Faktisk leverer Harman Kardon gode lydsystemer til stort set alle bilfabrikanter i hele verden, og der kører flere biler rundt med Harmon Kardon-systemer end biler med lydsystemer fra nogen anden fabrikant.

Hvad laver Harman Kardon Odyssey-lydsystemet i en iMac? Med udtalelserne fra Hollywood-lydfolk i baghovedet (en god lyd er det halve af en film) ville vi give dig den første computer med en lyd, der er så ren, at du næsten kan se den.

Gode lydbilleder gengiver ikke bare lyden af instrumenterne i sig selv, men også den akustik, som dannede baggrund for indspilningen. Tidligere krævede dette komponenter, som var udvalgt og kombineret med stor omhu, og de fandtes ofte kun i professionelle systemer til hifi-entusiaster med mange penge.

Speaker
Vi har omdannet iMac til et lydstudie og justeret kabinettet på højttalerne, så de har en stor dynamisk rækkevidde med lækker stereolyd. Vi har endda gjort plads til bashøjttalerne i højttalertremmerne, så de helt lave frekvenser går rent igennem.

Harman Kardon Odyssey-lydsystemer ændrer alt det. I hjertet af Odyssey-lydsystemet er en enestående transducer. Odyssey-transduceren, som det tog to år at udvikle, udsender høje frekvenser som en diskant og leverer en imponerende dybde i lydbilledet. Selvom den kun har en diameter på 34 mm, leverer Odyssey-transduceren en baskvalitet, man normalt kun hører i professionelle højttalere (eller i de afdæmpede gemakker på biler til ca. en halv million kr.). Frekvensgangen er også blevet forøget - til et område på hele otte oktaver (meget mere end nogen diva kan overkomme). Resultatet? Lyd, som overvælder dine sanser - det er lige som at sidde på første række midt for og kigge op på orkesteret.


Det menneskelige øre kan opfatte lyd, som ligger fra 20 til 20.000 Hz. Harman Kardon Odyssey dækker området fra 100 til 20.000 Hz og iSub udvider området ned til 40 Hz.
Nyskabelserne ved Harman Kardon Odyssey-lydsystemet omfatter den høje båndbredde (brugbar frekvensgang fra 100 Hz til 20.000 Hz), en kraftig motor, som bruger en meget kraftig neodymmagnet (til forbedret bas og højere effektivitet), en letvægts aluminiumsmembran (for at få maksimal båndbredde, høj følsomhed og glat frekvensgang), en svingspole med kobberbetrukket aluminiumsledning, som reducerer bevægelig masse og øger frekvensgangen og et motordesign beskyttet mod magnetisme, der giver mulighed for at benytte højttalerne i nærheden af følsomme enheder.

iMac.
Den største fordel ved disse computere er, at du kan bruge dem til at producere dine egne MP3-arkiver, og så begynder det for alvor at blive interessant.
Deltag i MP3-revolutionen
Du kan bruge iMac til at afspille MP3-arkiver. Det betyder en hel del, da MP3 er et af de mest brugte formater til lyd på Internet. Skal der bruges særlig software til at afspille MP3-arkiver? Ja, og det er installeret på iMac ved levering. Det er QuickTime 4, den bedste lyd- og billedteknologi til den digitale tidsalder.

Brug iMac til at søge i musikarkiver på websteder som www.scour.com og www.listen.com, og så vil det gå op for dig, at iMac giver adgang til mange tusinde timers musik.


Tænk over mulighederne: dit valg af musik kan være logisk og ordnet eller kreativt og kaotisk i ekstrem grad - prøv f.eks. ved at sætte Satriani sammen med Schubert eller Santana sammen med Stravinsky. Hvis du har lyst, kan du endda tage forskellige rytmer fra to forskellige MP3-arkiver og smelte dem sammen som en hjernedød diskjockey ved en house-fest. Nogle ville måske sige, at dette er det samme som at komme marmelade i en sandwich med tun. Men hvis det er sådan, du vil have det, skal du have mulighed for at gøre det. Det kaldes frihed. Og det er hele essencen ved at være Mac-bruger.


CD Burner. Que pasa, dude
Sådan siger man “hvordan går det?” i Californien, USA. Hvis du stiller nogen det spørgsmål i dag, kan svaret meget vel være: “Jeg brænder mine egne CD'er”. Hvilket måske ville få dig til at sige “Sikke en god ide! Hvordan kan jeg gøre det?”

Svaret er: Med en iMac DV og et CD-RW-drev, f.eks. QPS Que! 4x4x8 CD-ReWritable-drev til iMac. Med det kan du optage til, slette og overskrive de samme CD'er igen og igen. Tomme CD'er er billige, og der kan være 650 Mbyte data på hver - nok til 74 minutters musik. CD-RW-drevet kan også bruges til at foretage sikkerhedkopiering af de film, du har produceret med iMovie 2 og selvfølgelig din store samling af MP3-arkiver!
iSub.
Skal en god dyb bas kunne føles gennem fodsålen? Så er subwooferen Harman Kardon iSub lige noget for dig. Den er specielt udvilket til iMac, iMac DV, iMac DV+ og iMac DV Special Edition, og Harman Kardon iSub løfter det basale lydsystem på iMac til et nyt niveau med en bred frekvensgang (46 Hz til 200 Hz). En 20 watt forstærker giver en utrolig kraftig lyd på skrivebordet, og en 6" woofer med et gennemsigtigt og akustisk justeret kabinet giver en lyd, så gulvet dundrer.