De nye Power Mac G4-modeller indeholder Apples brugervenlige software til digitale medier, så du kan begynde dine kunstneriske tryllerier få minutter efter, at du har pakket det nye system ud af kassen. Da programmerne er udviklet til Mac OS X, udnytter de det avancerede operativsystems ydeevne og kraftfulde grafiske teknologier. Med Power Mac G4 følger der også nogle kreative trediepartsprogrammer, der er specielt egnede til produktivitet og kommunikation, og som udnytter fordelene ved Mac OS X. Art Directors Toolkit (ADT) er meget tidsbesparende og hjælper dig med at finde de oplysninger, du leder efter, hurtigt og smertefrit. Dette selvstændige program er spækket med funktioner, der lader dig gøre alt fra at se på alle mulige tegn i en skrifttype til at bestemme punktstørrelsen på 1/8 Helvetica M og opfange et punkts faktiske farve på skærmen, til at konvertere punkter til picas mm. PixelNhance er et program til direkte billedunderstøttelse fra Caffeine Software. Med PixelNhance kan du hurtigt og nemt finde de bedste indstillinger til justering af dine digitale billeder. Du kan f.eks. åbne et dokument i PixelNhance og finde dets optimale skarphed på få sekunder. Dit billede kommer frem i et selvstændigt delt vindue på den ene halvdel af skærmen med de oprindelige indstillinger på den ene og de nye i Kontrolvinduet på den anden. Med PixelNhance kan du forbedre lysstyrke og kontrast, farve- og tonemætning, skarphed og reducering af støj. Du kan dreje og flytte rundt på den skillelinie, der deler de to områder både vandret, lodret og diagonalt. Og når du ændrer på indstillingerne i Kontrolvinduet, kan du se resultatet med det samme. Snapz Pro X er måske den sejeste løsning til skærmbilleder på Mac'en og så kan du endda optage film. Du kan bruge Snapz Pro X til din træningsvideo, du selv kan kommentere ind over, uden at bekymre dig om store arkiver eller langsomme forbindelser. Snapz Pro X understøtter arkivering af skærmbilleder som f.eks. .bmp, .pict, .gif, .jpg, .png, .tiff, .pdf og Photoshop-arkiver samt animerede eller action-sekvenser som f.eks. en QuickTime-film. Med Snapz Pro X behøver du aldrig mere at fortælle folk, hvor sejt et spil er, eller hvordan man skal bruge et bestemt program du kan bare tage et billede eller en film af det, så de kan se det med deres egne øjne. GraphicConverter er Mac OS X-versionen af det alsidige kreative værktøj, der lader dig importere billeder fra mere end 100 grafiske formater og eksportere til 20 - 30 grafikformater. Med GraphicConverter får du både avancerede og grundlæggende funktioner til billedbehandling, "batch"-konvertering og understøttelse af AppleScript. Med OmniGraffle kan du tegne perfekte diagrammer, slægtstræer, diagrammer over ruter og organisationer og skitser. Du kan bruge OmniGraffle til at udtænke plottet i en historie eller en film, lave en oversigt over en organisation, vise arternes udvikling eller anskueliggøre vidensdeling. Hvis du gerne vil organisere dine tanker og projekter grafisk, er OmniGraffle det rette værktøj til dig. OmniOutliner er et glimrende værktøj til at skitsere og organisere dine tanker på, have flere lister over gøremål på en gang og registrere f.eks. bøger og DVD-film i dit personlige bibliotek. FileMaker Pro Trial er en 3-dages prøveversion af det databaseværktøj, som du kan bruge til at gøre alt fra at styre projekter til at holde tal på dine kunder. Vil du gerne samle en liste over potentielle kunder og inddele dem efter erhverv, bopæl eller indkomst? Så har du brug for FileMaker Pro. Adobe Acrobat Reader 5.0 er den nyeste version af den standardsoftware, der lader dig konvertere alle dokumenter til PDF-format. Med Acrobat Reader 5.0 kan alle åbne dit dokument med en lang række hardware- og softwarekonfigurationer, og det vil se ud nøjagtigt sådan ud, som du havde tænkt dig layout, skrifttyper, henvisninger og billeder er stadig intakte. Med FAXstf kan du sende fax direkte fra Power Mac G4 via alle dokumentbaserede programmer til Mac OS X, inklusive Microsoft Office v.X og Acrobat Reader. Og FAXstf understøtter fuldstændig det indbyggede 56 K-modem i Power Mac G4, så du ikke har brug for yderligere hardware eller software for at gå i gang med at sende og modtage fax. Microsoft Internet Explorer 5, den mest udbredte webbrowser til Macintosh-platformen, er blevet rekonstrueret til at passe perfekt til Mac OS X v10.1. Der medfølger så praktiske funktioner som Auction Manager, Internet Scrapbook, Search Assistant og Show Related Links (som lader dig finde websteder, der er i familie med det, du kigger på, uden at du skal til at søge igen). |
Må vi præsentere: iPhoto, Apples sensationelle nye program, holder, hvad det digitale kamera lover, ved at skabe det perfekte miljø til arbejde med digitale billeder. Slut det digitale kamera til Power Mac med et USB-kabel, og iPhoto starter automatisk. Når du er færdig med at importere, opretter iPhoto miniaturebilleder og ordner dem efter dato i et bibliotek med rullefelter. Du kan beskære dem, dreje dem, tilføje titler og kommentarer og endda tildele dem nøgleord, så de er lettere at finde senere. Med de digitale fotoalbum er det ingen sag at gruppere dine billeder efter projekt, kunde eller emne. Du kan lægge dine digitale album ud på internet, vise et lysbilledshow med underlægningsmusik eller eksportere dem, så du kan sende dem via e-post eller oprette interaktive DVD'er af dem. Fremstil film på få minutter iMovie 2 er den nyeste version af den software, der har forvandlet så mange Mac-brugere til digitale historiefortællere. Da iMovie er kompatibel med de mest almindelige DV-kameraer, kan du importere oprindelig digital lyd og video gennem begge 400 Mbps FireWire-porte på Power Mac G4. Med iMovie 2 får du en række brugervenlige værktøjer til at fremstille film med, inklusive effekter som f.eks. sepia, vandløbseffekt, blød fokus og S/H samt overgange, titler og fantastisk lyd. Du kan gennemse dine færdige film på hele skærmen, føre dem tilbage til videokameraet for at se dem på TV eller gemme dem på videobånd. Som det bedste kan du bruge SuperDrive og iDVD-software til at skabe interaktive DVD'er og dele dem med andre. Bliv din egen mesterinstruktør på DVD Med iDVD 2 får du de værktøjer, du har brug for til at instruere dine egne DVD-videodiske. iDVD 2 er så enkelt, at det kan bruges uden forhåndskendskab til DVD-teknologien, men alligevel er det kraftfuldt nok til, at du kan skabe vidunderlige DVD'er. Med iDVD 2 er det lige så enkelt at samle dit indhold som at trække og anbringe QuickTime-arkiver til et vindue. Du kan oprette dine egne menuer inklusive animerede menuer med scener fra dine egne digitale videooptagelser eller vælge blandt samlingen af professionelt designede temaer, der følger med iDVD 2. Hver DVD kan rumme op til 90 minutters film af høj kvalitet og tusinder af digitale billeder. For at det ikke skal være løgn, samarbejder det forbedrede MPEG-kodningsværktøj i DVD 2 og computerens Mac OS X-arkitektur om at levere baggrundskodning og gøre optagelsen af DVD hurtigere. Så kan du arbejde eller spille videre, mens DVD'en bliver fremstillet. Skru op for din digitale jukebox iTunes blev øjeblikkelig berømt som en af Apples største succeser. Som et af de mest vellykkede musikprogrammer nogensinde blev iTunes musikelskernes kæledægge, og millioner af sange blev hentet og optaget i løbet af få måneder. Og det er ikke så mærkeligt. iTunes gør det let at oprette og styre din egen digitale musiksamling. Det er nemmere at konvertere musik fra CD'er, du kan søge og gennemse dit digitale musikbibliotek, hente sange til iPod eller andre MP3-afspillere og brænde skræddersyede CD'er helt uden håndbog. Med iTunes 2 får du funktioner som f.eks. lyd i flere kanaler, en equalizer med flere bånd og 22 færdige indstillinger, en lydforstærker og brænding af MP3-CD'er. Mac OS X Og så er der selvfølgelig det store trækplaster selve Mac OS X. Mac-platformens fænomenale grafikfunktioner har længe fået designere, AD'er og filmskabere over hele verden til at vælge netop den. Nu øger Mac OS X Mac's forspring som den fineste grafikplatform med professionelle teknologier som f.eks. Quartz, ColorSync, OpenGL og QuickTime. Få e-post, der siger mere end ord Mac OS X Mail er et solidt program, som lader dig sende og modtage e-post. Du kan trække og anbringe billeder, lyde og film i dine e-breve og bruge farver, skrifttyper og formateringskommandoer til at forbedre din meddelelses udseende. Mail samarbejder med internetindstillingerne og Mac OS X-programmet Address Book. Det er let og hurtigt at skifte til Mac OS X Mail det lader dig endda importere e-post og adressebøger fra andre e-postprogrammer, herunder Entourage, Outlook Express, Claris eMailer, Netscape og Eudora. |
. | . | . |
- |
PowerMac G4
|
a |
- |
Maj
|
2002
|