iMac og W3 Knivskarpe billeder. Spektakulære effekter.

G4-processorTrådløs

Den fantastiske 17" flade skærm i bredt format råber på professionel grafik. Hvad 3D-grafik angår, rummer iMac nogle fænomenale indbyggede fordele, som f.eks. NVIDIA GeForce4 MX-grafikprocessoren med 64 MB dedikeret DDR-skærmhukommelse (Double Data Rate). Mac OS X, verdens mest avancerede operativsystem, får du med i købet. Det er en kombination, der leverer uovertruffen 3D-grafik og giver en dyb, fotorealistisk spiloplevelse.

Opløsning 65% større billedområde
iMac med 15" flad LCD-skærm med aktiv matrix leverer næsten det samme billedområde som de kluntede grå 17" CRT-skærme - med dobbelt så stor lysstyrke, skarphed og kontrast. Men den virkelige nyhed er dette: iMac med 17" flad LCD-skærm i bredt format leverer med sin opløsning på 1440 x 900 punkter et næsten 65 procent større billedområde end 15" skærmen med en opløsning på 1024 x 768 punkter. Faktisk leverer 17" skærmen samme billedområde som en 19" CRT-skærm. I modsætning til de fleste andre flade skærme modtager disse skønhedsåbenbaringer et 100% digitalt signal, så billedet er fuldstændig uforvrænget og skal derfor aldrig justeres.

Spektakulære 3D-effekter
GeForce 4 MX-knap Den uforlignelige 17" iMac leveres kampklar med den avancerede grafikprocessor NVIDIA GeForce4 MX med 64 MB DDR SDRAM. NVIDIA GeForce4 MX leverer over en mia. punkter med tekstur pr. sekund - det er samme ydeevne, som du forventer dig af avancerede computere, der bruges til ingeniør- og forskningsarbejde. NVIDIA GeForce4 MX sætter fart på spil og 3D-grafik med T&L (“Hardware Transform and Lighting”), skyggeeffekter på hvert enkelt punkt og fantastiske 3D-effekter med høj opløsning. Denne grafikprocessor overtager beregningen af transformationer og lyseffekter fra computerens processor. Resultatet? En uforlignelig spiloplevelse.

iMac med 15" LCD-skærm leveres med en NVIDIA GeForce2 MX-grafikprocessor med 32 MB DDR-skærmhukommelse. Da NVIDIA GeForce2 MX-grafikprocessoren kan tegne 800 millioner 3D-punkter (“texels”) i sekundet, bliver det til 20 millioner trekanter pr. sekund. GeForce2 MX får ikke bare grafikken til at tage sig bedre ud og afvikles mere glidende - også iMacs egen ydeevne forbedres. Det skyldes, at GeForce2 MX aflaster iMacs processor, når du er midt i kampens hede i et 3D-spil. NVIDIA GeForce2 MX overtager overførsler og beregninger af lys fra iMacs processor og gør den fri til at færdiggøre opgaverne hurtigere end nogensinde.

VGA-mellemstik til skærm Understøttelse af udgående videosignaler
Skal du tilslutte en ekstern VGA-skærm, projektor eller et TV? Det er let nok. Begge iMac-modeller har mini-VGA-porte, der kan tilsluttes et af Apples VGA-mellemstik til skærm (ekstraudstyr), og begge understøtter skærmdublering. Du kan dublere dine projekter på en ekstern skærm eller projektor - det er ideelt til præsentationer og udveksling af ideer. Desuden understøtter 17" iMac composite og S-videosignaler, så du kan forevise multimedieprojekter på en stor TV-skærm: Du skal bare slutte fjernsynet til videoudgangen vha. Apples mellemstik til skærm (ekstraudstyr) - så er du på TV.

Mac OS X v10.2 Fordelene ved Mac OS X
Mac OS X bruger en kombination af Quartz, OpenGL og QuickTime - tre af de mest kraftfulde grafikteknologier på markedet - til at sikre de hidtil bedste og mest avancerede grafikfunktioner. Quartz, det kraftfulde 2D-grafiksystem, der er udviklet af Apple, har indbygget understøttelse af PDF (Portable Document Format). Quartz sikrer lynhurtig gengivelse, kantudjævning og PDF-sammensætning, så du får en nærmest jomfruelig grafik. OpenGL giver en fantastisk gengivelse af den 3D-grafik, der bruges i professionelle 3D-baserede programmer og til de mest krævende spil. Og til de nyeste funktioner til streaming af lyd og video indeholder Mac OS X også QuickTime, den bedste teknologi til digitale medier.

Arm Lige der, hvor du vil have den
Du kan tilpasse skærmens højde, dybde og vinkel til netop dine behov - og du kan gøre det med en fingerspids. Du kan dreje den 180 grader, vippe den 35 grader og op- eller nedjustere højden med næsten 18 cm. Den nye iMac giver dig praktisk talt frie hænder til at justere skærmens indstilling - og så kan du endda også bære den. Den er let at flytte rundt på, fordi den vejer mindre end 10,5 kg. Du kan løfte hele computeren ved at tage fat i den fantastisk stærke arm.

OpenGL-logo En offentlig hemmelighed
iMac indeholder solid understøttelse af OpenGL, industristandarden til professionel gengivelse, tekstur og fotorealistiske specielle effekter.

Kaosteori
Disse 3D-egenskaber er nyttige, når du befinder dig i kampens hede i et af de mange hundrede spil, der kan fås til Mac. Som f.eks. Warcraft III: Reign of Chaos. Warcraft III er et gribende strategispil, der sætter din kløgt såvel som din motorik på en prøve. Du vil komme til at kæmpe mod krigerne fra the Burning Legion, mens de forbereder sig på at slippe deres utøjlelige raseri løs på en intetanende verden. Og da du får stadig mere kraftfulde egenskaber til rådighed, mens spillets sværhedsgrad stiger, vil du sætte pris på at have iMacs flade skærm i skøn forening med NVIDIA GeForce-grafikprocessoren i baghånden.

WarCraft III
490,00 KR

Warcraft III - køb nu


. . .
-
iMac
Februar

-
1GHz iMac 17" skærm
2003