Power PC G4 PowerPC G4 klarer alting på kortere tid, så det kan du også gøre.

G4-processorTrådløs

iMac-familie Den nye 1 GHz iMac er en ekstremt kraftfuld computer, der leverer 7,5 gigaflop, når ydeevnen er på sit højeste. Den er faktisk en rigtig supercomputer (definitionen er dens evne til at udføre mindst en milliard flydende kommaberegninger pr. sekund - et utroligt mål for hastighed, der også kaldes en “gigaflop”). Og hvad enten du bruger den til produktivitetsprogrammer, spil, e-post, filmredigering eller Internet, er iMac en skræmmende hurtig maskine. Det skyldes, at processoren inden i iMac er en PowerPC G4 med Velocity Engine. Den leverer uforlignelig processorkraft, uanset om du konverterer dine yndlings-CD'er til MP3-format, føjer overgange til film, fremstiller DVD-diske eller slet og ret udkæmper blodige slag med vennerne i den nyeste version af Quake. Alle disse opgaver benytter Velocity Engine, så ydeevnen bliver langt højere.

Mac OS X v10.2 PowerPC G4 og Mac OS X v10.2
Du vil sætte pris på den måde, PowerPC G4-processoren samarbejder med Mac OS X. Det er en kraftfuld kombination: Mac OS X benytter “pre-emptive multitasking”, som tager sig af processorkraften efter en slags når-det-er-nødvendigt-logik. Beskyttet hukommelse holder systemet kørende, selv hvis et program af ældre dato skulle finde på at gå ned. I Mac OS X version 10.2 udnytter Quartz Extreme fuldt ud fordelen ved NVIDIA-grafikprocessoren i iMac. Alt på skærmen foregår endnu hurtigere, og der gemmes cykler til PowerPC G4-processoren, så den kan kværne løs med MP3-arkiver og DVD-brænding. Desuden rummer 17" iMac med 1 GHz PowerPC G4-processor en yderligere fordel - den nye lynende hurtige systemarkitektur med DDR SDRAM, der uafladeligt sender data til den kraftfulde G4-processor, så hver processorcyklus udnyttes bedre. Faktisk kan den nye arkitektur og 1 GHz PowerPC G4-processoren kode DVD-video i realtid.

Det er lige blevet lettere at redigere i iMovie - og hurtigere.
Udvælg dig de bedste sekvenser fra dine videooptagelser, og sammensæt dem til en gribende film. På grund af iMacs svimlende tempo kan du nemt teste de mange titler, overgange og effekter, og det tager ingen tid. Hvis du bruger iDVD 3 til fremstilling af DVD-diske på iMac med SuperDrive, er du i færd med noget, der for ganske kort tid siden krævede speciel hardware til adskillige tusinde kroner. På grund af PowerPC G4-processoren og det SuperDrive, der leveres i iMac, kan du udføre de samme opgaver til en brøkdel af prisen.

PowerPC G4 Velocity Engine behandler oplysninger i store bidder på 128 bit, sammenlignet med bidderne på 32 eller 64 bit i traditionelle processorer. Velocity Engine
Bag PowerPC G4’s uforlignelige ydeevne står “Velocity Engine”. Velocity Engine behandler data i store bidder på 128 bit i stedet for de små bidder på 32 bit eller 64 bit, som bruges af traditionelle processorer. PowerPC G4 med Velocity Engine kan udføre komplicerede beregninger to til fire gange hurtigere end de processorer, der befinder sig inden i almindelige PC'er. PowerPC G4-processoren samarbejder med PowerPC-arkitekturen, så den dataintensive behandling, som den næste generation af video-, tale- og grafikprogrammer kræver, afvikles endnu hurtigere. Disse processorfordele giver PowerPC G4 et afgørende forspring, når du skal afvikle digital video, musik, grafik og 3D-spil. Og du vil virkelig bemærke den forskel, det gør på iMac.

Samtidig behandling af flere forskellige opgaver
PowerPC G4 er i stand til at behandle flere forskellige opgaver samtidig. Denne værdifulde egenskab kalder man også “pre-emptive multitasking”. “Pre-emptive multitasking” fungerer på den måde, at de forskellige processoraktiviteter bliver prioriteret alt efter vigtigheden af hver enkelt opgave. Så hvis du pludselig beslutter dig for at læse e-post eller surfe på Internet, mens du f.eks. er midt i at komprimere et MP3-musikarkiv, overtager Mac OS X lydkomprimeringen og afsætter tilstrækkelig processorkraft til at kunne imødekomme din seneste anmodning. Processoren fortsætter med at komprimere MP3-musikarkiver i baggrunden. Så nu behøver du ikke længere vente på, at en proces bliver afsluttet. Systemet udfører de opgaver, du vil have udført, når du vil have dem udført.


. . .
-
iMac
Februar

-
1GHz iMac 17" skærm
2003