Udforsk Internet, chat med vennerne, læs lektier, spil - du kan endda brænde dvd'er og cd'er og dermed fremstille dine egne videoer eller musikalske mesterværker. På din yndlingscafé. Klokken 2 om natten. iBook G4 leverer den nyeste digitale livsstil direkte til din rygsæk, og priserne starter fra 8.499 kr.

Slot-loading

iBook G4, der har en hurtig PowerPC G4-processor, med hastigheder helt op til 1,33 GHz, et SuperDrive (dvd-brænder), op til 1,2 GB hukommelse og indbygget kapacitet til trådløst netværk, introducerer imponerende ydeevne og fleksibel mobilitet til din hverdag. Hvad med at invitere den med hjem?

Du kan tage den med dig

Den indbyggede trådløse kapacitet i alle iBook G4-modeller (1) betyder, at du kan arbejde og lege overalt. iBook er klargjort til Airport Extreme-teknologien, så den kan komme på nettet fra ethvert Wi-Fi-adgangspunkt, om det så er på hotellet eller i en boghandler. Med en Airport Extreme- eller Airport Express-base i dit værelse eller på kontoret kan du oprette forbindelse fra din blødeste lænestol. iBook giver dig også utrolige 6 timers levetid på batteriet. Takket være de energibesparende funktioner i PowerPC-processoren, ATI Mobility Radeon 9200-grafikprocessoren og Mac OS X Panther holder iBook lige så lang tid, som du gør.

Specifikationer til 14"Specifikationer til 12"

Med sine kun 2,2 kg er 12,1" iBook G4 den letteste bærbare computer på markedet. Modellen på 14,1" vejer kun sølle 2,7 kg. Mange bøger vejer mere end dem begge. iBook G4 er også slank - helt præcist 3,42 cm. - og så er den også lille nok til at ligge i rygsækken og let nok at bære rundt på hele dagen.

Ydeevne, der er lige til at gå i ekstase over

Du kan bestille en iBook med en 1,2 GHz eller 1,33 GHz PowerPC G4-processor med Velocity Engine og 512 K Level 2-buffer. Apples ingeniører har maksimeret hastighederne ved at sætte G4-processoren sammen med en hurtig systembus på 133 MHz og 256 MB indbygget hukommelse, så der er blevet sat fart på udregningerne og vildt liv i programmerne. Det vil glæde dig at høre, at du kan udvide hukommelseskapaciteten til hele 1,25 GB hukommelse, hvilket betyder, at du kan afvikle mange programmer på een gang.

Alle systemer leveres veludstyrede. Rummelige harddiske med kapaciteter på op til 60 GB. Med iBooks kombinerede drev (slot-loading) kan du se dvd'er, afspille musik-cd'er, samt brænde cd'er med både data og musik. Og hvis du også gerne vil brænde dvd'er, mens du er på farten, leveres 14" iBook G4 med Apples fantastiske SuperDrive.

Bluetooth-logo

Du kan også inkludere et ekstra Bluetooth-modul til trådløs kommunikation med et bredt udvalg af ydre enheder. Indbygget FireWire, USB 2.0 og en lang liste med yderligere udvidelsesmuligheder sikrer enorme kapaciteter inden for kommunikation og dataoverførsel.

Et imponerende syn

Begge iBook-modeller tilbyder bemærkelsesværdig 1024 x 768 punkters opløsning - hvilket er ideelt til alt fra arbejde med regneark til film og digitale billeder med millioner af farver. Og ikke nok med det; iBooks skærm skalerer på smukkeste vis ned, igen med millioner af farver, til særlige spil og programmer, der er optimeret til afvikling ved 800 x 600 eller 640 x 480 punktopløsninger. Og begge leveres med en ATI Mobility Radeon 9200-grafikprocessor og 32 MB dedikeret skærmhukommelse og understøttelse af AGP 4x til fantastisk 3D-grafik, der puster liv i spil.

Mac OS X - Panther

Mac OS X Mail

iBook leveres med Mac OS X 10.3 Panther, den nyeste version af Apples brugervenlige operativsystem. Mac OS X Panther giver dig over 150 nye funktioner, inklusive Exposé (så du kan udnytte skærmens størrelse optimalt), hurtigt skift af bruger (ideelt til familier, som deler den samme computer) og FileVault (panserbeskyttelse af arkiverne på harddisken). Naturligvis kan du også tage Internet med dig. Der er automatisk netværk, så forbindelse kan oprettes på ingen tid: Mac OS X ved, om du opretter forbindelse fra hjemmet, skolen eller kontoret og konfigurerer automatisk systemet. Og pga. “Instant On”-funktionen i Mac OS X afbryder iBook vågeblus, lige så snart du slår skærmen op.

  1. Enheder, der ikke er udstyret med indbygget AirPort Extreme, kan fås til uddannelsesinstitutioner. AirPort Extreme-kort skal købes separat.
  2. Kræver kompatibel Internet- og telefonforbindelse. Din Internetudbyder understøtter muligvis ikke alle v.92-funktioner. Modemmet fungerer efter v.90-standarden, hvis v.92-tjenesterne ikke udbydes. Den faktiske overførselshastighed er lavere. Hastigheden afhænger af forbindelsen og andre faktorer.
  3. Kræver Apple-videomellemstik, som sælges separat.
Gray line
. . .
-
iBook G4
Oktober.

-
G4 - processor
2004